Vegansk “kylling” i karry A.K.A ristaffel

Vegansk “kylling” i karry er en ret, som stort set alle elsker. Den er nem, da der ikke skal bruges overvældende mange krydderier og den smager skønt. Den kan laves i mange veganske variationer, da der efterhånden findes mange kylling-erstatningsprodukter fra f.eks. Naturli, Likemeat og Halsans Kök. Den kan også laves helt uden erstatningskød. Gå opdagelse i de mange forskellige variationer herunder.

Vegansk "kylling" i karry også kaldet ristaffel

BEDST BEDØMTE OPSKRIFTER

Her finder du en liste over de bedst bedømte opskrifter. Nederst på siden kan du lære lidt om, hvor retten stammer fra og hvad der kendetegner den, samt finde mit personlige “take” på retten.
God fornøjelse!

Nr. 1

Bedst bedømte vegansk "kylling" i karry / ristaffel opskrift

Nr. 2

Andenpladsen: vegansk tofu i karry / ristaffel opskrift


Bagom vegansk “kylling” i karry A.K.A ristaffel

Vegansk ”kylling” i karry kan laves på mange forskellige måder, som du kan se ovenover. Tilføjer du en masse friske toppings i form af frugter, grøntsager, nødder mm. får du ristaffel.

Toppings er en virkelig lækker måde at tilføje en friskhed til retten og tilføjer du f.eks. peanuts, får du også ekstra protein (og fedt) ind i retten. Udover smagen tilføjer ristaffel med alle de små skåle fyldt med toppings også en ekstra skefuld hygge omkring spisebordet. Det kræver en smule ekstra, men det er det værd!

Er du interesseret i at vide lidt mere om krydderiet karry, så læs videre herunder.

Hvad er karry egentlig?

Karry er et blandingsprodukt, der stammer fra Indien. Karry består af mellem 10-20 forskellige krydderier. Det er bl.a. spidskommen, peber, koriander, nellike, gurkemeje, bukkehornsfrø og sennepsfrø. Du kan faktisk lave din egen karry, hvis du blot sørger på ”hjemmelavet karry på google”.

Folk kender nok karry bedst i dets pulverform (også kaldet ”stødt” karry), men det kan også fås som en pasta. Pastaen bliver typisk brugt i de forskellige red/green/yellow curry opskrifter. Det er f.eks. rigtig lækkert at bruge denne red curry i en panang-ret.

Min opskrift på vegansk ”kylling” i karry

1 løg
2 fede hvidløg
2 teske karry
1 halv teske gurkemeje
1 kvart teske cayenne peber
Salt og peber
1 æble (hvis æblet ikke giver helt sødme nok, kan du tilføje en teske sukker)
Kikærter (1 dåse)
Kokosmælk 440 ml (1 dåse)
100 gram sojakød

Tilbehør
Ris

Tilberedningstid: 30 min.

Sådan gør du

  1. Start med at sætte risen over at koge.
  2. Hak løg og hvidløg. Steg det på panden i kokosolie (eller alm. olie) og tilføj karry, cayenne peber og gurkemeje. Steg i et par minutter.
  3. Skær æblet ud i stykker og tilføj til panden. Steg et par minutter.
  4. Tilføj kokosmælken og lad det koge op.
  5. Tilføj derefter kikærter og sojakød. Sojakødet skal lægge i retten og trække i 10 minutter.
  6. Smag til med salt og peber. Færdig!


Til sidst får du her en video af, hvordan retten kan laves med kikærter på under 30 minutter:

MENU